Velkommen hos psykolog Katrine Kjøller Neergaard





Alle kan få brug for at tale med en psykolog, da ethvert menneskeliv byder på både op- og nedture. Herunder specifikke udfordringer, livskriser, helbredsproblemer og tab, der skal håndteres. Ved at få psykologisk støtte kan du opnå flere perspektiver, strategier og en dybere selvudvikling i forbindelse med disse belastninger og overgange i livet. Man kan også vælge at gå til psykolog som en slags mental fitness og løbende refleksion, uden at der er store aktuelle udfordringer.

Uanset hvad er du velkommen i min klinik til en afklarende samtale og eventuelt efterfølgende samtaleforløb centreret om dine aktuelle behov. Alle samtaleforløb skræddersys såvel metodisk som indholdsmæssigt til dig og din situation. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 1997 og har en både lang og bred erfaring som psykolog, særligt indenfor klinisk voksenpsykologi, sundhedspsykologi samt arbejds- og organisationspsykologi.

Jeg tilbyder individuelle psykoterapeutiske samtaler og supervision i min klinik i Bernstorffsparken i Gentofte samt pr. telefon.

Jeg har tavshedspligt og følger de gældende regler og retningslinjer i Psykologloven samt De Etiske Regler for Nordiske Psykologer om anonymitet og diskretion. Jeg er desuden medlem af Dansk Psykologforening og følger deres anvisninger.


                         Klinikadresse

                                      Ved Slotshaven 3 tv. 1.sal
                                      2820 Gentofte
                                      tlf. 22200618

 

Jeg arbejder primært indenfor følgende fagområder:
  • Stress og balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Psykisk arbejdsmiljø og psykisk nedslidning
  • Sygemelding eller opsigelse og tilbagevenden til arbejdsliv
  • Sygdom, helbredsproblemer og psykiske reaktioner
  • Sorg, tab, traumer og krise
  • Depression, udbrændthed og meningsløshed
  • Ensomhed, usikkerhed og tristhed
  • Sensitivitet, selvværd og generaliseret angst
  • Familieliv med børn og unge

Jeg er efteruddannet i, benytter og efteruddanner mig fortsat indenfor forskellige psykoterapeutiske metoder, da det er min erfaring, at flere terapeutiske retninger tilbyder væsentlige værktøjer. Værktøjer der altid bør kombineres og tilpasses den enkelte klient og dennes præferencer og problematikker. Jeg er primært efteruddannet indenfor eksistentiel psykoterapi, psykodynamisk korttidsterapi, 3. bølge kognitiv terapi, sorgterapi, systemisk terapi samt ACT og mindfulness.

 

  

  

Klinikadresse:
Ved Slotshaven 3 tv., 1. sal
2820 Gentofte

+45 2220 0618
mail@psykologkatrine.dk
www.psykologkatrine.dk

Konto: 3409 - 13281653
Mobilepay: 2220 0618
CVR: 38035436